Sådan arbejder
Malerfirmaet Soelberg
Malerfirmaet Soelberg er bygget op omkring familien Soelberg med firmaets stifter, Ole Soelberg, som indehaver. Herudover er sønnen Allan Soelberg en del af den faste stab.
Ole Soelberg og hans folk har i dag en helt særlig placering inden for restaurering, og den nye generation i firmaet bærer det gamle håndværk og de gamle teknikker videre. Allan Soelberg har som supplement til den traditionelle maleruddannelse uddannet sig som dekorationsmaler.
Malerfirmaet Soelberg løser i dag også traditionelle maleropgaver, men det er restaureringsarbejdet med de mange detaljer og de gamle teknikker, der har givet firmaet et helt særligt ry.